Se ringen her: Rapperen Gobs skal giftes
- En million gange ja, skriver Josephine-Emilia til et billede af hende og rapkæresten Gobs, som har været på knæ.
Det musikalske stjerneskud har hittet stort med flere kærlighedssange til sin udkårne, og nu går han altså alvor af sine ord og rim.
- Game over som man siger. Jeg passer på dig i dag, i morgen & for evigt, skriver Gobs til et billede, hvor ringen ikke er til at overse.
Og har man lyttet bare en smule til Gobs' tekster, så er man ikke i tvivl om, at kærligheden til Josephine er dyb og ægte.

- Plejede ikke at tro på kærlighed, nu står du lige der. Ville ønske, vi kunne bytte plads, så du kan se, hvad jeg ser, rapper det danske stjerneskud i sit store hit "Tro på kærlighed".
Gobs' borgerlige navn er Victor Gaardboe, og nu kan han altså se frem til at blive en gift mand og gøre Josephine til sin hustru.
Og rapperen er ikke den eneste, som er ved at drukne i kærlighed.
- Jeg kan ikke vente med at opleve hele verden og resten af livet med dig. Tak for hver eneste dag med dig, jeg glæder mig til for evigt, skriver Josephine på sin Instgram-profil.
Se den imponerende forlovelsesring her: