Kendte20. juni 2020

Se oversigten: De har tjent kassen på at date One Direction-medlemmer

En flirt med et af One Directions medlemmer kan bane vejen til en meget profitabel levevej
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megar81587_2_0.jpg
 Foto: MEGA

Boybandet One Direction havde sin storhedstid i starten af 10'erne, og det virkede til, at alt, de rørte ved, blev til guld.

Og det gælder også for de skønheder, som de datede i mere eller mindre korte perioder. Det britiske medie The Sun har lavet en oversigt over, hvordan en flirt eller et forhold til et af One Directions medlemmer blev starten til en profitabel karriere på de sociale medier for disse unge kvinder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Neelam Gill

Den nu 25-årige model blev et kendt ansigt, da hun kort blev kædet sammen med Zayn Malik, efter han i 2015 endte i sin forlovelse med Perrie Edwards. Hun har over 193.000 følgere på Instagram, og det anslås, at hun tjener op mod 8.000 kr. pr. Instagram-post.

Artiklen fortsætter under billedet.

Briana Jungwirth

Efter en kort flirt med Louis Tomlinson i 2015, kom det frem, at den nu 28-årige stylist var blevet gravid. Dermed så verdens første One Direction-baby dagens lys, og i dag er sønnen Freddie Reign fire år gammel. Jungwirth har 527.000 følgere, og The Sun anslår, hun tjener op mod 21.000 kr. for et Instagram-opslag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Danielle Peazer

Tilbage i 2011 arbejdede hun som danser, og i to år dannede hun par med Liam Payne. Nu er den 32-årige skønhed succesfuld fitness-influencer med 1,1 mio. følgere, og hun kan tillade sig at tage op mod 45.000 kroner for et Insta-opslag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sophia Smith

Hun studerede mode, da hun i to år datede Liam Payne, før de gik fra hinanden i 2015. De gik i skole sammen, og han omtalte hendes som sin barndomskæreste. Den nu 26-årige Smith har 1 mio. følgere og kan tage op mod 41.000 kr. for et Instagram-opslag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Melissa Whitelaw

Den nu 27-årige skønhed er blevet gift, har skiftet efternavn og hedder nu Melissa Roberts. Tilbage i 2015 blev hun kort kædet sammen med Niall Horan, da de var på tour i Australien. Hun har 168.000 følgere og kan tage op mod 7.000 kr. for et Instagram-opslag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Eleanor Calder

Modellen dannede par med Louis Tomlinson i fire år, og i dag er 27-årige Calder influencer. Hun har over 3 mio. følgere på Instagram og kan potentielt tage 124.000 kr. for et Insta-opslag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Emma Ostilly

Skønheden flirtede kort med Harry Styles i 2012, efter hun havde været med i musikvideoen "Gotta Be You". Den 26-årige model har i dag 33.600 følgere og kan tage op mod 1.400 kr. for et Instagram-opslag.

Sponsoreret indhold