Kendte19. december 2019

Se klippet: Zulu-kørelærer chokerer igen

Daniel Rasmussen, der er med i TV 2 Zulus's "Kørelærerne", har igen lavet en opsigtsvækkende reklame for sin køreskole
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-12-19_at_14.22.16_1.png
 Foto: Michael Rieck

Sex sælger.

Den strategi ser ud til at virke for TV 2-stjernen Daniel Rasmussen.


I en reklamevideo for sin køreskole har den 30-årige skærmtrold overgået sig selv.

Sammen med to meget frække nissepiger prøver den populære kørelære at skaffe nye kunder til sin køreskole på den københavnske Vestegen. 


Iført julemandstøj tager Daniel imod de to letpåklædte piger, som allermest ønsker sig et kørekort fra Brøndby Køreskole.

Se videoen nedenunder:

Det er ikke første gang, at Daniel bruger sig selv i sine reklamer, som ofte har en tvist af noget frækt. 


Tidligere på året havde kørelæreren lavet en busreklame, hvor han selv var afbilledet kun iført trusser.

Ifølge tv-stjernen, så får han altid god respons på sin anderledes måde at reklamere på.

Selv om det altid bliver lidt lummert. 


- Folk synes, det er sjovt. Jeg er lidt anderledes end alle andre. Det hele skal ikke være så kedeligt, lyder det fra Daniel.

Selv om mange synes, det er sjovt, så er der en mening med galskaben.

Zulu-manden vil gerne have flere til at tage kørekort hos ham.

- Jeg gør det for at skabe opmærksomhed omkring min køreskole. Jeg vil altid gerne have flere kunder, lyder det fra Daniel Rasmussen i telefonen.

Daniel Rasmussen har medvirket i to sæsoner af Zulu-serien ”Kørelærerne”, hvor man følger Brøndby-drengen og kørelærerne Loay og Jeff.

Se opslaget nedenunder, hvor Daniel Rasmussen reklamerer på bussen:

Sponsoreret indhold