Kendte10. oktober 2021

Se klippet: Madonna flipper ud på tv

Popdronningen gør stadig sit bedste for at chokere og lave ballade, og da hun forleden besøgte Jimmy Fallon, fik hun gjort den stakkels tv-vært meget nervøs
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/madonna-jimmy-fallon-tonight-show-81.jpg
 Foto: YouTube

Det er aldrig nemt at have besøg af selveste Madonna.

Bare spørg den 47-årige tv-vært Jimmy Fallon, der som den seneste i rækken havde noget svært ved at holde styr på den 63-årige popdronning.

Under sin medvirken i Fallons talkshow, "The Tonight Show", besluttede "Material Girl"-sangerinden sig for at kravle rundt på værtens skrivebord, og hun brugte naturligvis også muligheden for at vise sin numse frem til publikum.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/madonna-jimmy-fallon-tonight-show-77.jpg
 Foto: YouTube

Madonna flasher bagdelen under sit besøg i "The Tonight Show" med Jimmy Fallon. (Foto: YouTube)

- Kunstnere er her for at forstyrre freden, siger Madonna i et poetisk forsøg på at citere forfatteren James Baldwin og fortsætter:

- Og derfor håber jeg, at jeg ikke kun har forstyrret din ro her til eftermiddag, men også andre menneskers ro, mens de sidder og ser programmet, men jeg mener det på den bedst mulige måde.

Det virker jo sådan set ganske tilforladeligt blot at meddele, at man er sat i verden for at forstyrre og lave ballade, og derfor tager Jimmy Fallon den da også med ro og svarer:

- Åh ja, du lander altid i god ballade.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/madonna-jimmy-fallon-tonight-show-80.jpg
 Foto: YouTube

Se mig! Madonna kravler på Fallons skrivebord. (Foto: YouTube)

Og meget mere skulle der sådan set ikke til for Madonna, der ser Fallon dybt i øjnene og langsomt kravler ind over hans skrivebord.

Fallon lader til at gå i panik og forsøger blandt andet at dække Madonnas bagdel med sin jakke, mens han råber: "Stop det!".

Fuck, sex og censur

Det er langt fra første gang, at Madonna sætter en amerikansk talkshow-vært på prøve.

I 1994 besøgte Madonna "Late Show", hvor hun blev interviewet af David Letterman, og det indslag endte med at gå over i tv-historien som et særdeles kontroversielt et af slagsen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/maxresdefault-1553790419.jpg
 Foto: YouTube

Madonna lavede også ballade, da hun i 1994 besøgte "Late Show" med David Letterman. (Foto: YouTube)

Sangerinden fik blandt andet sagt "fuck" intet mindre end fjorten gange, ligesom hun også fik talt sig gennem flere kontroversielle emner og desuden havde en enormt stor trang til at fortælle om sit spændende sexliv.

Indslaget hos Letterman sikrede tv-værten rekordhøje seertal, mens indslaget dengang formåede at blive det mest censorerede indslag i amerikansk tv-historie.

Se indslaget hos Jimmy Fallon her:

Sponsoreret indhold