Se klippet: Jada optræder i VILD i nøgenkjole

Da den 29-årige Jada i sidste uge gik på scenen til sin store koncert i Royal Arena, var der ikke sparet på noget.
Vokalen var stor, og ligeså var stemningen. Men det danske sangtalent gav i den grad også sit store publikum noget at se på.
I løbet af koncerten iklædte hun sig nemlig flere spændende outfits, der utvivlsomt må have fået de mange koncertgængere til at kigge en ekstra gang.
For var hun egentlig nøgen på scenen eller hvordan?
Nej, det var hun naturligvis ikke, men en særlig kjole. som popstjernen med det borgerlige navn Emilie Molsted, havde iført sig, kunne godt snyde alligevel.
- Hvad synes I?, lyder det fra Jada til publikum i en video fra koncerten, som hun har søndag eftermiddag har delt på sin Instagram-profil.
Naturligvis til stor begejstring for hendes næsten 77.000 følgere, der har liket løs på opslaget.
- Du er den mest geniale kvinde født på denne jord, lyder det blandt andet fra en af Jadas mange følgere.
Den store koncert høstede masser af ros blandt de danske anmeldere, hvor musiksitet Soundvenue blandt andet uddelte intet mindre end fem ud af seks stjerner.
Se Jadas vilde kjole: