Kendte25. februar 2022

Se klippet: Chelsea Handler fejrer fødselsdag med bare patter og ski

Den amerikanske tv-vært og komiker valgte en helt særlig måde at fejre sin 47 års fødselsdag på
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Chelsea Handler er sjældent bleg for at smide tøjet eller gøre noget semi-udfordrende.

Så derfor gav hun den da også hele armen, da hun havde fundet vej ud til skiløjperner i forbindelse med fejringen af sin 47 års fødselsdag.

Men Chelsea Handler står ikke bare på ski, som alle os andre dødelige ville vælge at gøre det.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/chelsea-handler-jo-koy-65.jpg
 Foto: Instagram / Chelsea Handler

(Foto: Instagram / Chelsea Handler)

Nej, den forhenværende "Chelsea Lately"-vært droppede alt, hvad der hed skitøj og valgte i stedet at fare gennem den hvide sne med et par trusser og ellers ikke så meget andet.

- Gør alle de ting, jeg elsker med manden, jeg elsker, skriver hun i sit opslag til den video, hun har delt på sin Instagram-profil.

Handler havde dog husket at bære en sikkerhedshjelm, ligesom hun også har sørget for at dække brysterne nok til, så videoen kan deles på de sociale medier.

Chelsea Handler har de seneste mange måneder ikke lagt skjul på, at den nye kæreste, den 50-årige Jo Koy, har gjort, at hun har genfundet troen på mænd.

- Ved du, hvor lækkert det er at have en mand, der bliver tændt af min ærlighed, styrke og selvtillid?, skrev hun i et Instagram-opslag, som hun delte tilbage i november.

- Nogen, der elsker det faktum, at jeg ikke kommer til at finde mig i nogens lort og ikke er intimideret eller demaskuliniseret af min voldsomhed? Jo har fornyet min tro på mænd.

Se Chelsea Handler give den alt, hvad hun har på løjperne her:

Sponsoreret indhold