Kendte5. november 2015

Se klip fra forsvunden Disney-klassiker

Efter næsten 90 år er en gammel Disney-tegnefilm blevet fundet frem og restaureret. Du kan se et klip fra tegnefilmen her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/oswald_-_aop_-_web1.jpg
 Foto: All Over Press

Du har sikkert set de store Disney-film som ”Løvernes konge”, ”Bambi” og ”Fantasia” for at nævne nogle få, men den her Disney-film har du helt sikkert ikke set.

For ifølge Huffington Post er en gammel tegnefilm fra Disney-studierne efter 87 år endelig blevet fundet – og den var faktisk slet ikke så langt væk til at begynde med.

Den korte tegnefilm hedder ”Sleigh Bells” og havde en karakter ved navn Oswald i hovedrollen. Oswald var en forløber for Mickey Mouse-figuren.

Filmen befandt sig i arkivet BFI National Archive i England og blev fundet, da en medarbejder gennemgik arkivets online-kartotek.

Problemet var, at mange enheder bar navnet ”Sleigh Bells”, og der var derfor mange arkiverede ting, som skulle gennemgås, før man fandt filmen.

Heldigvis er den nu blevet restaureret og bliver vist ved en forevisning i London i den kommende tid.

Den gamle film fra 1928 giver et indblik i tiden før Mickey Mouses storhedstid, mens stumfilm stadig var populære.

Du kan se et klip fra tegnefilmen HER.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-cta_wild.png

Sponsoreret indhold