Kendte20. januar 2021

Se fotoet: Kim Kardashian flasher helt nyt look

De lange lokker er skiftet ud med en simpel pagefrisure
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er næppe gået nogens næser forbi, at medlemmerne af den celebre Kardashian-klan har det med rimelig ofte at skifte udseende.

Og det gør sig således også gældende for den garvede realitystjerne Kim Kardashian, 40, der i det nyeste opslag på sin Instagram-profil deler et foto af sig selv.

Fotoet viser den mellemste Kardashian-søster iført en sort bikini og solbriller – og med en spritny pagefrisure.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_nyt_look.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

- Det her mere end livet. Det er paradis, lyder teksten til billedet, hvor ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen sidder på en solseng.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Billedet emmer af ferie. Og der er måske ikke noget at sige til, at Kim Kardashian på har ekstra meget brug for ferie i disse dage.

Udover den stadigt verserende coronapandemi, der på nuværende tidspunkt fortsætter med at sprede sig som steppebrande verden over, går der nemlig rygter om, at hun og rappergemalen Kanye West, 43, planlægger en skilsmisse.

Det snart syv år lange ægteskab kom for alvor i fare tidligere på året, da den garvede ordsmed fik et gedigent sammenbrud ved et vælgermøde i delstaten South Carolina, da han ytrede sin mening om abort.

Siden da har det celebre par adskillige gange ramt forsiderne – og nyeste meldinger lyder på, at Kim Kardashian har hyret en skilsmisseadvokat.

Desuden er der meldinger om, at parret er stoppet med at gå i parterapi, og at hendes rapperhusbond ligeledes er i gang med at forberede sig på et liv, hvor han og realityhustruen blandt andet skal deles om deres fire børn North på syv, Saint på fem, Chicago på tre og Psalm på et år.

Sponsoreret indhold