Kendte16. juli 2019

Se første klip fra Scott Disicks eget realityshow

Scott Disicks nye realityshow "Flip it like Disick" får premiere i starten af august

Scott Disick er klar til at vise hele verden, hvad han har arbejdet på de seneste mange måneder.

I starten af august har "Flip it like Disick" nemlig premiere.

I programmet følger vi Scott Disick, der renoverer huse og sælger dem igen. Men det er bestemt ikke almindelig husrenovationer, vi kommer til at se.

Scott går nemlig all in, når han renoverer gamle huse for millioner af kroner.

- Jeg sælger ikke bare et hus, jeg sælger en drøm, fortæller Scott Disick i et af de første klip fra "Flip it like Disick".

Du kan se første klip det nye realityshow i toppen af artiklen.

Scott Disick kommer ikke til at være den eneste stjerne i showet.

I traileren for programmet kan man nemlig se stjerne-DJ Steve Aoki, der får renoveret et hus af Scott.

Her går realitystjernen i den grad all in, når han laver en pool til Steve Aoki, hvor Steves ansigt er på bunden af poolen.

"Flip it like Disick" har premiere i USA den 4. august, og allerede dagen efter kan programmet ses herhjemme på streamingtjenesten hayu.

Sponsoreret indhold