Kendte31. januar 2023

Se det søde foto: Rapperen Diddy viser datteren frem

Den 53-årige ordsmed blev i oktober far til en datter, der har fået navnet Love Sean Combs
Den garvede rappers lille datter er kun få måneder gammel.
Den garvede rappers lille datter er kun få måneder gammel.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at der i første omgang var vild forvirring omkring familieforøgelsen i Diddy-familien, fordi fans var usikre på, om lille Love Sean Combs var datter eller barnebarn af den succesfulde rapper.

Sidenhen er det dog slået fast, at vidunderet er Diddys syvende barn, som angiveligt kom til verden den 10. oktober sidste år – og som desuden er opkaldt efter sin far, hvis borgerlige navn er Sean Love Combs.

Nu deler rimsmeden et par billeder, af den lille ny:

– IM BIG LOVE! She’s BABY LOVE, lyder teksten i Diddys Instagram-opslag, hvor han således viser datteren frem til sine mere end 19 millioner følgere på det sociale medie.

Efter den glædelige babynyhed ramte internettet for få måneder siden, begyndte spekulationer om, hvem moren til den lille datter er.

Det er tidligere kommet frem, at Diddy dater den unge rapper Yung Mami, 28. Men de to skulle angiveligt leve i et åbent forhold – og ifølge flere amerikanske medier, blandt andre TMZ, er det en kvinde ved navn Dana Tran, der er mor til lille Love.

Udover sin få måneder gamle datter har Diddy seks andre børn fra tidligere forhold.

Sponsoreret indhold