Kendte31. marts 2021

Se det søde billede: Eva Mendes får fuld makeover af sine børn

Det kan nogle gange være svært at finde på nye spændende ting at underholde sine børn med. Det lader dog til, at skuespillerinden har knækket koden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eva_mendes.jpg
 Foto: MEGA

Det kan meget vel være, at det ikke er meget, offentligheden kender til det private familieliv hjemme hos den 47-årige Eva Mendes og hendes 40-årige, angiveligt, forlovede Ryan Gosling.

Men det lader altså til, at det bestemt ikke er kedeligt at være barn hjemme hos stjerneparret.

Tirsdag kunne den tidligere ”Cocio”-frontperson nemlig dele et skønt billede på sin Instagram, hvor hun viser sin seneste makeover frem – lavet af parrets børn, den seksårige Esmeralda og hendes søster, fireårige Amanda.

- Mine børn gjorde det her ved mig. Igen. Fra top til tå. Det må betyde, når du er i tvivl, så lad dig selv være deres lærred, skriver hun til billedet, hvor hun ses med en yderst smuk makeup.

Artiklen fortsætter under opslaget

Skuespiller-parret mødte hinanden – og fandt sammen – helt tilbage i 2012, da de spillede overfor hinanden i filmen ”The Place Beyond the Pines”. Siden er det ikke meget, de to har delt om hverken deres forhold, eller deres liv derhjemme.

De to har dog derfor også gennem årene måtte leve med tonsvis af rygter om både forlovelse og hemmeligt ægteskab. Ting som parret dog endnu ikke har bekræftet.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega92948_001.jpg
 Foto: MEGA

Lige så hemmelighedsfulde parret er om deres liv derhjemme, lige så sjældent er det, at de to fanges på kameraet. Foto: MEGA

Senest blev der pustet liv i forlovelsesrygterne i januar måned, da skuespillerinden blev spottet med en ring på sin venstre ringfinger.

Men hverken Gosling eller Mendes har endnu sat ord på, om han endnu har været på knæ.

Sponsoreret indhold