Kendte25. august 2014

Se den vilde video: Ruben er BIDT af sin hobby

Bruger fritid på at fange enorme kvælerslanger
Af af
Ruben Ramirez elsker at indfange farlige slanger
Ruben Ramirez elsker at indfange farlige slanger
 Foto: Barcroft TV



Ruben Ramirez er bidt af sin hobby - bogstaveligt talt. I hvert fald skal den 41-årige amerikaner, der bor i Florida, passe på ikke at blive bidt af de enorme kvælerslanger, som han bruger det meste af sin fritid på at indfange.

Ruben Ramirez er fascineret af at jagte slange og besøger Floridas Everglades fire gange om ugen for at fjerne nogle af de 15.000 burmesiske kvælerslanger, som holder til i sumpområdet.
Og hobbyen er ikke for folk med sarte sjæle - og flossede nerver. Slangerne kan nå en længde på imponerende 4 meter.

- Du kan få fat i slangen på den forkerte måde, og slangen kan få fat i dig - det er store slanger, og de kan dræbe dig, siger Ruben Ramirez og tilføjer:

- Men jeg elsker det. Jeg er blevet bidt utallige gange, men det er sjovt at se slangen, siger Ruben Ramirez.

I 2000 besluttede myndighederne i Florida at kategorisere kvælerslangen som én, der har invaderet området - og at det derfor er nødvendigt at holde bestanden nede. De slanger, som Ruben Ramirez indfanger, bliver derfor aflivet - enkelte beholder den slangeglade mand dog hos selv.

Se den vilde video med Ruben Ramirez her:

Sponsoreret indhold