Kendte26. februar 2020

Se den sjove video: Pige går amok til Harry Styles-event

At vinde VIP-billetter til en koncert med Harry Styles blev for meget for den unge Mary
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1848893_2.jpg
 Foto: NBC/YouTube

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Harry Styles har en dedikeret fanskare. Og at Mary er en del af den gruppe, skal der vist heller ikke herske tvivl om.

Den britiske sanger besøgte onsdag "Today Show" i New York, hvor hundredevis af fans havde ventet længe på at få et glimt af det tidligere One Direction-medlem.

Mary var dukket op så tidligt, at hun fik set Styles lave lydprøve med sit band. En oplevelse, der fik den unge fan til at græde. Og det bemærkede Harry Styles fra scenen.

"Today Show"-vært Carson Daily fandt Mary blandt publikum, og da han fortæller hende, at Harry så hende græde, svarer hun skrigende ind i mikrofonen:

- Hej, Harry, jeg græd!

Det hele bliver dog først alt for meget for den stakkels Mary, da Carson Daily overrækker hende to VIP-billetter til en koncert med Harry Styles, og hendes reaktion er fantastisk.

- Mener du det? Mener du det? Jeg elsker dig!, skriger hun op mod scenen, hvorfra Styles grinende vinker tilbage.

Carson Daily forsøger at få Mary til at slappe af og siger, at nu må hun altså ikke besvime.

- Det er ærgerligt, at du ikke har entuisiastiske fans, siger Carson Daily ironisk til Harry Styles.

Harry Styles kan opleves i Danmark, når han med sin verdensturné kommer forbi Royal Arena den 4. maj.

Se videoen af Marys reaktion her:

Sponsoreret indhold