Kendte2. juni 2023

Se de vilde billeder: Zooey Deschanel ser fuldstændig uigenkendelig ud

Ville du kunne genkende hende?
Her ses Zooey Deschanel med sit genkendelige mørke hår.
Her ses Zooey Deschanel med sit genkendelige mørke hår.
 Foto: Ritzau Scanpix

"Hvem er hun?"

Sådan skriver Zooey Deschanel selv til to billeder, hun har delt på Instagram.

Billederne er af hende selv, men det er bestemt ikke til at se, fordi den 43-årige skuespillerinde ser fuldstændig uigenkendelig ud på dem.

"New Girl"-stjernen er nemlig kendt for sine lange brune lokker, men på de nye billeder er hun blevet komplet lyshåret.

- Jeg kan seriøst ikke se, det er dig!, lyder det fra en af utallige kommentarer fra folk, der er i komplet chok over, hvor anderledes Zooey Deschanel ser ud som blondine.

Hvis man bedst kan lide Zooey Deschanel med sit berømte mørke hår, så skal man dog ikke blive alt for ked af det.

Ifølge Daily Mail er der nemlig højst sandsynligt tale om en paryk, som skuespillerinden har taget på i forbindelse med et job.

I hvert fald befinder hun sig på det ene af billederne i en trailer til et film-set, mens hun på det andet billede er omgivet af makeup-genstande.

Zooey Deschanel nævner dog ikke nogen detaljer omkring det nye hår, så det vides ikke med sikkerhed, om der vitterligt er tale om en paryk eller ej.

Det vides heller ikke, hvilket tv- eller filmprojekt det lyse hår skal bruges til, men hun er i gang med at optage en gæsteoptræden i serien "Physical", så det kan eventuelt være i forbindelse med den.

Sponsoreret indhold