Kendte4. februar 2015

Se de vilde billeder! Er dette verdens bedste hotelservice?

Et meget bizart ønske blev til virkelighed for en overrasket hotelgæst
Af af
Sådan så afskedsbeskeden ud til Sarah
Sådan så afskedsbeskeden ud til Sarah
 Foto: Sarah Kovacs Grzywacz/Imgur



Nogle hoteller går længere end andre, når det gælder om at sikre god kundeservice. Forretningskvinden Sarah fik sig en stor overraskelse, da hun boede på hotellet Hotel Indigo San Antonio Riverwalk. Det skriver Daily Mail.

Efter check-in modtog kvinden en SMS-besked fra hotellet, som hun antog blot var en automatiseret besked. For sjov bestilte hun et indrammet billede af skuespilleren Nicolas Cage ved siden af sin seng. Herefter modtog hun en bekræftelse på sin bestilling, men tænkte alligevel ikke, at der ville blive gjort mere ved det.

Stor var hendes overraskelse derfor, da hun kom tilbage til sit hotelværelse om aftenen og fandt det efterspurgte billede på sit sengebord.

LÆS OGSÅ: Tilbød jordomrejse: Nu har Jordan fundet sin rejsemakker

Ved billedet var der endda en lille note, hvorpå der stod: "Drøm sødt. Nyd det". Sarah har efterfølgende lagt billeder op på mediet Imgur af både sine SMS-korrespondancer med hotellet og billederne, som dukkede op på hendes værelse.

Og den gode service stoppede ikke her.

LÆS OGSÅ: Han går 33 km til job hverdag: Nu vil alle hjælpe ham

Dagen efter skrev Sarah endnu en besked, hvor hun bad om et nyt billede på sit spejl i badeværelset. Denne gang dukkede billedet dog ikke op med det samme, så hun skrev en besked til hotellets serviceafdeling, hvor hun beskrev sin store skuffelse over hverken at modtage det efterspurgte billede eller at have nogen rene håndklæder.

Den klage ville hotellet ikke have siddende på sig, så straks efter dukkede et billede op af Nicolas Cage med sedlen "Undskyld forsinkelsen - Nick" sammen med helt nye håndklæder.

LÆS OGSÅ: Tør du købe? Nu er verdens uhyggeligste hus til salg

Den Nicolas Cage-elskende hotelgæst nåede at indgive endnu en bestilling om et billede af den flotte, mandlige skuespiller klistret fast på siden af sit fjernsyn, inden hun forlod hotellet, hvilket hun selvfølgelig også modtog straks.

Da hotelopholdet var slut, kom der endda en ekstrahilsen til den lykkelige hotelgæst, som ikke var bestilt per SMS. Hotellets personale havde sat et billede på hendes dør, hvor Nicolas Cage i en taleboble siger: "Vi håber, at du har nydt dit ophold hos os. Det var i sandhed en fornøjelse".

Med sådan en service kan hotellet nok regne med, at få forretningskvinden Sarah som kunde en anden gang, hvis vejen går forbi Texas.

Du kan se billeder af alle de sjove beskeder her.

Sponsoreret indhold