Se de smukke billeder: Sjældent isbjerg fundet

Vilde vejr- og naturbilleder



Du ved, hvordan toppen af et isbjerg ser ud. Men har du nogensinde tænkt på, hvordan resten af isbjerget ser ud?

Det giver disse smukke billeder nu svar på.

For fotografen Alex Cornell fra The U.S. Antarctic Program opdagede i februar dette "omvendte isbjerg" i det antarktiske ishav, Iceberg Alley, i Weddelhavet.

LÆS OGSÅ: Se de fortryllende billeder: Vores vilde og vanvittige verden

Og det smukke og fascinerende syn er noget af en sjældenhed.



Pingviner har også fundet frem til det fortyllende isbjerg (Foto: Ethan Norris/National Science Foundation)




Det fortyllende isbjerg i Weddelhavet (Foto: Ethan Norris/National Science Foundation)


Normalt befinder 90 procent af et isbjerg sig under havets overflade - og på grund af vægtfordelingen sker det yderst sjældent, at et frossent bjerg tipper rundt, som det er tilfældet med dette isbjerg i Weddelhavet.

Det er koncentrationen af salt i havvandet, der alligevel kan få et bjerg til at tippe. Når isbjerget begynder at smelte, kan det rykke ved vægtfordelingen og isbjergets balance og dermed få det til at tippe i sidste ende.

LÆS OGSÅ: Imponerende billeder: Her klatrer han på tilfrosset vandfald

De smukke blå-grønne nuancer i det omvendte isbjerg er skabt på baggrund af den måde, som isbjerget har absorberet sollys, mens det har opholdt sig under havets overflade.

- Isen indeholder århundreders vindblæste sedimenter og mineraler. Det er, som er de gjort af drømme, oplyser NASA til Daily Mail, der for nylig har offentliggjort de smukke billeder.

Du kan se dem alle i dette store galleri, der også indeholder andre billeder fra vores fantastiske planet:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close