Kendte20. april 2020

Se billedet: Vanessa Bryant fik rørende gave på sin bryllupsdag

Vanessa Bryant, der i slutningen af januar mistede sin basketball-mand og datter i en helikopter-ulykke, har fået en rørende gave i anledning af, at hun kunne have haft 19-års bryllupsdag med sin nu afdøde mand

Selv om det er ved at være fire måneder siden, at Vanessa Bryant på tragisk vis mistede sin mand, betyder det ikke, at hun ikke stadig mærker hans kærlighed.

I weekenden fik Vanessa Bryant således tilsendt en stor buket røde roser i anledning af, at hun og hendes afdøde mand – basketball-legenden Kobe Bryant – kunne have fejret 19-års bryllupsdag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kobe_bryant_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Både Kobe og hans datter døde i ulykken. Foto: MEGA

Lørdag delte 37-årige Vanessa Bryant et billede af den smukke buket, som hun fik af Pau Gasol, der spillede sammen med Kobe Bryant i Los Angeles Lakers.

- Årsdagsblomster fra min Kobe, skriver Vanessa Bryant som kommentar til billedet.

Gasol, som spillede sammen med Kobe Bryant i perioden 2008 til 2014, har kommenteret billedet med ordene ”Vi elsker dig V”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vanessa_og_kobe.jpg
 (Foto: MEGA)

Vanessa og Kobe var gift i 19 år. Foto: MEGA

Det var 26. januar, at Kobe Bryant mistede livet, da hans helikopter styrtede ned ved byen Calabasas, der ligger omkring 40 kilometer vest for Los Angeles.

I alt døde ni personer i helikopterstyrtet – deriblandt også parrets 13-årige datter, Gianna.

Sponsoreret indhold