Se billedet: Tv-stjernen Mauricio Umansky kysser mystisk kvinde efter brud

Det ser ikke ud til, at "The Real Housewives of Beverly Hills"-stjernen Mauricio Umansky savner sin tidligere bedre halvdel gennem 27 år, Kyle Richards.
I hvert fald blev han forleden spottet i en hed stund med en smuk, mystisk blondine.
De to turtelduer kyssede løs, ligesom Mauricio Umansky fik raget løs på kvindens baller, inden han bar hende op i luften og delte lidt mere mundvand med hende.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie fandt kysseriet sted i Los Angeles blot et par måneder efter, at 54-årige Mauricio Umansky blev spottet med en anden kvinde.

Tilbage i marts kyssede realitykendissen nemlig en mørkhåret kvinde på Chateau Mormont, der også ligger i Los Angeles.
Dermed må man altså sige, at Mauricio Umanskyfår testet vandene lidt af efter hans brud med 56-årige Kyle Richards.

De to blev gift i 1996, men gik fra hinanden tilbage i 2023.
Det tidligere par, der har tre døtre sammen, er dog endnu ikke blevet skilt, men er blot separerede.