Kendte4. november 2023

Se billedet: Skal Suki Waterhouse og Robert Pattinson være forældre?

Fans af det britiske stjernepar er helt sikre på, at Suki Waterhouse er gravid
Rygterne svirrer om, at Suki Waterhouse (tv.) og Robert Pattinson skal være forældre.
Rygterne svirrer om, at Suki Waterhouse (tv.) og Robert Pattinson skal være forældre.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS MERE: Robert Pattinson vækker opsigt til Dior-show: Klædt i nederdel

Det kan være noget så farligt at gætte forkert, men det er i dette tilfælde svært ikke at gisne om, hvorvidt den 31-årige Suki Waterhouse og den 37-årige Robert Pattinson mon snart skal være forældre.

Den engelske model og skuespiller blev onsdag spottet i selskab med sin "The Batman"-kæreste på en hyggelig gåtur i Los Angeles, og her var det svært for paparazzifotograferne at undgå at bemærke Sukis bulende mave.

En mave, der gemte sig bag en løs, sort sweatshirt og som muligvis også kunne forveksles med en ganske almindelig pastamave.

Der er dog adskillige brugere på X, der er mere end overbeviste om, at den må være god nok.

Er det ikke en lille babybule, der gemmer sig under trøjen?
Er det ikke en lille babybule, der gemmer sig under trøjen?
 Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

- Robert Pattinson skal fandme være far, og Suki Waterhouse kommer til at være en fucking milf, skriver en X-bruger i et opslag.

- Så glad på Robert Pattinson og Suki Waterhouses vegne. Vi har støttet ham i så mange år. Det her føles, som om, at et familiemedlem skal have et barn. De kommer til at blive fantastiske forældre, skriver en Rpatz-fan.

Selvom hverken Waterhouse eller Pattinson har bekræftet, at der skulle være en lille ny på vej, så har parret tilsyneladende gjort alt, hvad de kan for at være helt klar til familielivet.

Tidligere på året købte parret nemlig hus i Hollywood Hills for 5,3 millioner dollars.

Robert Pattinson (th.) og Suki Waterhouse til årets Met Gala.
Robert Pattinson (th.) og Suki Waterhouse til årets Met Gala.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Suki Waterhouse har tidligere dannet par med skuespilleren Bradley Cooper, mens Robert Pattinson i sine helt unge dage var kærester med "Twilight"-kollegaen Kristen Stewart og efterfølgende sangerinden FKA Twigs, som han også var forlovet med.

Waterhouse er blandt andet kendt for sin rolle som Karen Sirco i Prime Video-serien "Daisy Jones and the Six".

Sponsoreret indhold