Se billedet: Lise Baastrup afslører vægttab
Premiere på "Skønheden & Udyret"
Med stort smil og to ud af tre familiemedlemmer troppede hun op til dagens premiere.
Og det med en glædelig nyhed.
Den folkekære skuespillerinde har nemlig tabt sig.
Det afslører hun på den røde løber til premieren på ”Skønheden og Udyret – The Musical”.
Dog er der ikke helt styr på vægten.
Men tabt sig har hun.
- Jeg ved ikke hvor meget. Det holder jeg ikke øje med. Men det er mere det der med, at jeg skulle af med noget fødselsvægt, og føle at når man har ramt 40, at man stadig kan holde sig lidt i form, siger hun til SE og HØR.
Vægttabet har blandt andet betydet, at der er ryddet godt op i garderoben.
Men der er ikke erstattet.
- Tøjet ryger til genbrug. Men jeg køber ikke noget nu, hvis man nu tager det på igen, siger hun.
Lise Baastrup fortæller også, hvordan vægttabet er sket.

Og det er ikke, som man ellers ser så meget af i disse tider.
”Hjørdis”-stjernen har nemlig ikke gjort brug ag vægttabsmidler.
Det er sket på den gode gammeldags facon.
- Halv mad – dobbelt motion. Jeg har arbejdet meget og sover bedre. Den yngste er snart 2,5. så kan jeg mærke, der begynder at komme et liv igen. Der begynder at komme en rytme. Og det giver en kæmpe livskvalitet. Det der med at alle får sovet igennem. Man går i seng og sover bare, og man skal ikke op om natten.
Baastrup rundede 40 sidste år.
Men det var nu ikke alderen, der satte skub i vægttabet.
- Det var helt klart graviditeterne, der gjorde, at jeg tænkte, det er ude af mine hænder, hvad der sker med kroppen.
- Da hormonerne var ude af kroppen efter anden graviditet, tænkte jeg, at jeg nu ville få kontrol selv igen.
Der er umiddelbart ikke planer om et yderligere vægttab.
- Så længe jeg kan mærke, at jeg føler mig sund, når jeg står op om morgenen. Og der ikke er for meget, der gør alt for ondt, er det så fint, siger hun.
