Kendte25. marts 2022

Se billedet: Derfor poserer Mattias Hundebøll med en moderkage

Mattias Hundebøll er blot en i en række af kendte, danske mænd, der er blevet fotograferet til en særlig kampagne, der advokerer for ligeløn til jordemødre.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er stor sandsynlighed for, at der bliver kigget en ekstra gang, når danskerne falder over billedet af Mattias Hundebøll, der poserer med en moderkage i hænderne.

Og det er netop pointen med det og en række andre billeder af kendte mænd, der har sagt ja til at posere som jordemødre i en god sags tjeneste.

Mattias Hundebøll, Claes Bang, Nicolas Bro, Jesper Asholt, Søren Hauch-Fausbøll og Jesper Lohmann er nemlig alle blevet fotograferet til en ny kampagne for foreningen Jordemødre for ligeløn.

– Vi har valgt at tage dem med, fordi det giver en anden opmærksomhed, når de er kendte, end hvis vi havde valgt tilfældige mænd – og vi vil længst muligt ud med vores budskab, forklarer Sofie Korsgaard, der er jordemoderstuderende og en del af Jordemødre for ligeløn, til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/korsgaard_-_ligeloen_finals12.jpg
 Foto: Ulrik Jantzen for Jordemødre for ligeløn

Mattias Hundebøll bakker op om Jordemødre for ligeløn med sin medvirken i den nye kampagne. Foto: Ulrik Jantzen

Jordemødre for ligeløns mission ligger i navnet. Og selv om de kendte mænd er midlet, er de ikke meget andet end blikfang.

– Modsat Roccamores kampagne (der fik kritik for at bruge mænd, der netop ikke havde lige mange mænd og kvinder i deres bestyrelser, som de ellers advokerede for, red.), handler denne ikke om de mænd, der stiller op. Det handler om, at vi vil putte nogle mænd i den her jordemoderkonstellation for at tiltrække opmærksomhed, så folk stopper op og tænker: "Hvordan ville lønnen egentlig se ud, hvis det var et mandefag?", fortæller Sofie Korsgaard.

Hvorfor har I ikke valgt nogle mandlige jordemødre i stedet for skuespillere?

– Det kunne man selvfølgelig også, men det giver opmærksomhed, når det er kendte. Derudover er der ikke særlig mange mandlige jordemødre, jeg tror, der er en håndfuld i hele landet, siger den jordemoderstuderende.

Artiklen fortsætter under billedet …

Mattias Hundebøl har som en af de syv poster men taget skridtet videre og fortalt om sin støtte på sine egne sociale platforme.

– Intet menneske i samfundet har vel en vigtigere rolle end netop jordemoderen. Det er på høje tid med et opgør med den systematiske underprioritering af alle de klassiske "kvindeerhverv", skriver Mattias Hundebøll på Instagram.

Moderkagen i hans hænder er i øvrigt ganske ægte og "frisk".

– Vi spurgte parret, der donerede den, om vi måtte bruge den. Jordemoderen, der havde nattevagten, skippede den af sted til fotostudiet i en taxa om morgenen efter job, fortæller Sofie Korsgaard.

– Den skal symbolisere, at jordemoderfaget er meget andet end at nusse den fødende på kinden. Det er virkelig beskidt arbejde, hvor du bliver smurt ind i afføring og opkast.

Læs og se hele kampagnen hos Jordemødre for ligeløn.

Sponsoreret indhold