Kendte1. september 2023

Se billedet: Adam Driver ser uigenkendelig ud

Skuespilleren er næsten ikke til at genkende i traileren til sin nye film, "Ferrari"
Actor Adam Driver attends the premiere of "White Noise" at Alice Tully Hall during the 60th New York Film Festival on Friday, Sept. 30, 2022, in New York. (Photo by Andy Kropa/Invision/AP)
Adam Driver ser uigenkendelig ud i traileren til sin nye film.
 Foto: Andy Kropa/Ritzau Scanpix

Hvis du er glad for biler og Adam Driver, så tyder det på, du bør glæde dig til filmen "Ferrari".

Her spiller filmstjernen nemlig hovedrollen som Enzo Ferrari, der er grundlæggeren af det italienske bilmærke og Formel 1-teamet Scuderia Ferrari.

Og det har krævet noget af en ændring af udseendet for 39-årige Adam Driver at spille den afdøde italiener.

Det kan man se i en spritny teaser af filmen, som udkom onsdag, skriver Page Six

Her ser skuespilleren noget nær uigenkendelig ud med tilbagestrøget, gråt hår og lidt flere rynker end normalt.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-31/2.jpg
Adam Driver spiller rollen som Enzo Ferrari, grundlæggeren af det italienske bilmærke.
 Foto: YouTube

I filmen "Ferrari" følger man Enzo Ferrari, der kører racerløb i Italien, mens han forsøger at komme sig over tabet af sin søn, ligesom hans virksomhed er på randen af konkurs.

Penelope Cruz spiller rollen som Enzo Ferraris kone, Laura Ferrari, mens Shailene Woodley spiller rollen som hans elskerinde, Lina Lardi.

Også "Grey's Hvide Verden"-stjernen Patrick Dempsey er med i filmen.

Skuespilleren, der selv er racerkører, spiller således rollen som Enzo Ferraris største rival i virkeligheden, Piero Taruffi.

Filmen får premiere ved filmfestivalen i Venedig, som løber over stablen de kommende dage.

Teaseren kan ses herunder:

Sponsoreret indhold