Kendte4. marts 2022

Se billederne: Tidligere supermodel er gået totalt i hundene

De hjerteskærende billeder blev taget torsdag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220303-165041-4-1920x1508we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er gået helt galt for den tidligere supermodel og ekskone til "Baywatch"-stjernen Jeremy Jackson, Loni Willison.

Den 38-årige tidligere kendis er i dag hjemløs og blev torsdag spottet gående i bare tæer op og ned ad gaderne i Los Angeles.

Her skød paparazzifotografer blandt andet en række hjerteskærende billeder af Loni Willison, mens hun rodede rundt i affaldsspande.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220303-165045-4-1391x2040we_0.jpg

Foto: Ritzau Scanpix

Loni Willison arbejdede i sin tid som badetøjsmodel, men er nok bedst kendt som ekskonen til "Baywatch"-stjernen Jeremy Jackson, der spillede rollen som Hobie Buchannon i den populære serie.

De to blev gift i 2012, men havde et yderst tumultarisk forhold, der blandt andet skyldtes, at de begge havde et stort stofmisbrug.

I 2014 blev politiet desuden tilkaldt, fordi Jeremy Jackson havde overfaldet Loni Willision i deres hjem i Los Angeles.

Ifølge Loni Willison skal "Baywatch"-stjernen have tæsket hende så voldsomt, at hun brækkede to ribben.

Parret gik efterfølgende fra hinanden, men kort efter gik det kun endnu mere ned af bakke for Loni Willison.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Den tidligere model har således nu været hjemløs i hele seks år og er i de seneste år løbende blevet fotograferet i en yderst tragisk og uigenkendelig tilstand.

Sidst, hun blev spottet af paparazzifotografer, var i foråret sidste år, hvor hun - ligesom denne gang - gik rundt på gaden med en vogn og rodede i skraldespande.

Ifølge amerikanske medier lider Loni Willison stadig af et stofmisbrug og er angiveligt afhængig af methamfetamin.

Da hun blev spottet på gaden for første gang tilbage i 2020, udtalte hun til The Sun, at hun havde det godt trods omstændighederne:

- Jeg har ikke snakket med Jeremy siden skilsmissen. Jeg vil heller ikke tale med mine venner. Jeg har det fint og vil ikke have hjælp fra nogen.

Sponsoreret indhold