
Se billederne: Sydney Sweeney spottet med mystisk mand

Det ser ud til, at Sydney Sweeney nyder sin nye tilværelse som single.
I hvert fald er skuespillerinden ved flere lejligheder blevet spottet i mandligt selskab siden bruddet med Jonathan Davino, og nu er det sket igen.
Denne gang er "Euphoria"-stjernen blevet fotografet under nogle vilde vandlege med en mystisk mand.
Det skriver TMZ, som også har billeder af de måske nye turtelduer.
På billederne kan man se Sydney Sweeney sidde på en jetski, mens den mørkhårede mand sidder bagved og holder fast rundt om livet på hende.
På andre billeder, som det amerikanske medie er i besiddelse af, kan man se skuespillerinden og manden kaste rundt med et reb i skoven.
Begge to ser yderst fornøjede ud i hinandens selskab.
Det vides ikke, hvilken relation de to har til hinanden, men det ser i hvert fald ikke ud til, at Sydney Sweeney savner Jonathan Davino, som hun ellers skulle have været gift med i år.
De to nåede at danne par i syv år, før hun brød med ham tilbage i marts.
