Se billederne: Så rent og pænt er der hjemme hos Marianne Gammelgaard fra "Vi drukner i rod"

Hun lever af at organisere og rydde op i andres rod – og hjemme i privaten fortsætter Marianne Gammelgaard med at dyrke sin hobby.
Hjemmet emmer således af orden og ryddelig – og med god grund. Det er nemlig sådan, at ”Vi drukner i rod”-eksperten bedst kan lide at bo:
– Jeg holder af rene flader i køkkenet. Husk at opbevare køkkentingene, hvor man bruger dem, såsom gryderne ved komfuret og kaffen ved kaffemaskinen, så fungerer det bedre. Alting har sin plads i køkkenskufferne – ikke noget med lag og bunker, men vis hvad du har i skufferne, siger oprydningseksperten til BILLED-BLADET.
Et af Marianne Gammelgaards slagord er, at ”man har, hvad man bruger”. Og det råd tager hun også med sig, når hun giver gaver:
– Hvis jeg siger til folk, at de skal leve med mindre, skal jeg jo ikke fylde deres hjem med ting. Derfor giver jeg gerne gaver, der ikke fylder, såsom noget drikkeligt eller spiseligt, fortæller Marianne Gammelgaard til ugebladet.
Du kan se alle billeder af hendes hjem i det store galleri herunder: