Kendte2. august 2022

Se billederne: Megan Fox og Kourtney Kardashian i bizart og halvnøgent toiletbesøg

De to kendiskvinder er tilsyneladende gået all in på sexet photoshoot
Sådan kan man også gå på toilettet...
Sådan kan man også gå på toilettet...
 Foto: Instagram

- Skal vi starte en OnlyFans?

Sådan skriver Megan Fox i et opslag på Instagram, der i den grad har fået sig en del opmærksomhed.

Opslaget er nemlig proppet med sexede og vilde billeder af hende selv og Kourtney Kardashian, der gør alt mellem at strutte med rumperne og sidde halvnøgne oven på hinanden på toilettet(!).

Ifølge den 36-årige model er billederne taget i forbindelse med et photoshoot for virksomheden SKIMS, som er ejet af Kim Kardashian.

Hun delte opslaget sent mandag aften dansk tid, og det har i skrivende stund allerede fået knap 2,7 millioner likes, mens det ligeledes er strømmet ind med kommentarer.

Men selvom flere finder billederne af de to kendiskvinder sexede, så er der også mange, der mener, at de er for meget.

- I gør virkelig jeres børn stolte med det her, skriver en kritiker for eksempel.

- Jeg blev ti år ældre bare af at se på det her, lyder det fra en anden.

Se opslaget og de sexede billeder herunder:

Også 43-årige Kourtney Kardashian har kommenteret billederne af sig selv og Megan Fox.

Hun skriver: "Vi er så søde" til opslaget.

Det er ikke første gang, at Megan Fox og Kourtney Kardashian er med i et photoshoot for Kim Kardashians SKIMS.

Det var de også i september, hvor de blandt andet poserede topløse.

Ifølge Page Six er de to kendiskvinder blevet ekstremt gode venner, siden de blev kærester med henholdsvis Machine Gun Kelly og Travis Barker, der begge er musikere.

Kardashian og Barker begyndte at date i oktober 2020 og blev gift for nylig, mens Fox og Machine Gun Kelly angiveligt fandt sammen i maj 2021.

Sponsoreret indhold