Se billederne: Katie Price viser kroppen frem efter brystoperation nr. 16

Hele 16 gange har den 44-årige model og tv-personlighed Katie Price været under kniven for at få større bryster.
Og således viser den britiske stjerne, der tidligere har været gift med popsangeren Peter André, resultaterne frem fra sit seneste indgreb.
Nye billeder fra Thailand illustrerer, hvordan Price viser sine forfinede attributter frem i en grøn bikini.

Price, der ifølge Mirror går efter at få Storbritanniens største bryster, lod sig tilbage i januar brystoperere for 16. gang.
Ifølge The Sun er hun nu udstyret med 2120 CC-implantater, og de store fordele er ikke kommet uden ulemper, afslører kilder tæt på brystbomben.
– Katie er i konstante smerter med sine nye bryster, fordi de er for store til hendes lille skikkelse, så hun har konstante rygsmerter, røbede en kilde til The Sun tilbage i januar.