Kendte15. marts 2023

Se billederne fra festen: Vicki Berlin fremviser imponerende selfie-mappe fra Oscars

Den danske stjerne mængede sig med nogle af de helt store stjerner, da hun festede løs i Dolby Theatre under årets Oscar-fejring. Og nu deler hun noget af sine mange selfieerobringer
Rollen i "Triangle of Sadness" bragte Vicki Berlin vidt omkring i denne award season. Og nu kan hun også se tilbage på et omfattende katalog af kendismøder 
Rollen i "Triangle of Sadness" bragte Vicki Berlin vidt omkring i denne award season. Og nu kan hun også se tilbage på et omfattende katalog af kendismøder
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Skuespiller Vicki Berlin, samt resten af holdet fra den skandinaviske Cannes-vinder ”Triangle of Sadness” fik ganske vist ikke en statuette med hjem i kufferten.

Dog har den 45-årige filmstjerne fra Helsingør helt sikkert fået en del stjernestøv og gode oplevelser med i bagagen, efter hun natten til mandag var gæst ved Oscar-uddelingen i Hollywood.

Og fotos med stort stjerner ikke at forglemme.

På sin egen Instagramprofil giver Berlin sine følgere et lille glimt af magien under overskrifterne:

– Oscars 2023. Sikken uforglemmelig tid. En drøm, der gik i opfyldelse.

Se opslaget her - og tjek Vickis katalog af kendismøder ved at bladre:

Vicki Berlin, der bar en kjole skabt af den danske designer Jesper Høvring, fik blandt andet knipset billeder sammen med Ke Huy Quan, der vandt prisen for bedste birolle i prisslugeren ”Everything Everywhere All at Once”.

Men hun fik også sneget sig til en selfie på lidt længere afstand – denne gang med filminstruktør Steven Spielberg, samt filmstjernerne Michelle Williams og Harrison Ford i sammen frame.

I filmen ”Triangle of Sadness”, der er instrueret af svenske Ruben Östlund, spiller Vicki Berlin chefstewarden Paula, der sammen med en gruppe stenrige mennesker først befinder sig på en luksusyacht for dernæst at strande på en øde ø, mens kastesystemer og hierarkier bliver vendt på hovedet.

Når hun ikke jagtede store stjerner ved Oscar-festen, så hang Berlin naturligvis ud med resten af holdet bag "Triangle of Sadness". Her ses fra venstre Zlatko Buric, Sunnyi Melles, instruktør Ruben Östlund, hans kone Andrea Östlund, Dolly Le Leon, Vi
Når hun ikke jagtede store stjerner ved Oscar-festen, så hang Berlin naturligvis ud med resten af holdet bag "Triangle of Sadness". Her ses fra venstre Zlatko Buric, Sunnyi Melles, instruktør Ruben Östlund, hans kone Andrea Östlund, Dolly Le Leon, Vicki Berlin, Harris Dickinson, Henrik Dorsin og Arvin Kananian.
 Foto: Ritzau Scanpix, REUTERS/Eric Gaillard

Filmen har gået sin sejrsgang ved de indledende prisuddelinger op til dette års Oscars. Således har Vicki takket være rollen som Paula været med til både filmfestivalen i Cannes og BAFTA-uddelingen i London.

”Triangle of Sadness”, der også har danske Zlatko Buric på rollelisten, var nomineret i tre store kategorier ved den fornemme prisuddeling forleden, men måtte altså se sig slået i alle tre.

Sponsoreret indhold