Se billederne fra bisættelsen: Helt utraditionel kiste
Erik Clausen gik desværre bort efter længere tids sygdom 30. oktober.
I dag, tirsdag, bliver han så bisat ved Nordre Kapel på Vesterbro i København, hvor flere kendte ansigter har meldt deres ankomst.
Ceremonien er slut og kisten er blevet båret ud, og her stod det altså klart, at multikunstneren havde valgt en noget utraditionel kiste.
Den er nemlig blå med gule stjerner, hvilket umiddelbart er et særligt valg.
Normalvis er kister nemlig hvide eller måske en gang imellem træfarvede.
Rørende detalje
Kisten er dog ikke dagens eneste særlige detalje, som er værd at bemærke.

Ifølge Billed-Bladet er en af de sange, som blev sunget i kapellet nemlig "Friheden Flyver".
Den er skrevet af Clausens ven og samarbejdspartner Leif Sylvester Pedersen og sunget af Eva Madsen, som på daværende tidspunkt var gift med sidstnævnte.
Eva Madsen gik dog selv bort sidste år, og derfor bliver det altså Eva Madsens og Leif Sylvester Pedersens datter, Mia, der sang Erik Clausen til himmels.
Hvilke andre sange der blev sunget, vides ikke.
