
Se billederne: Elle King i vildt vægttab

LÆS OGSÅ: Nu bekræfter hun: Elle King viser sønnen frem
Den amerikanske sangerinde Elle King har god grund til at være stolt.
Hun har nemlig over en længere periode kæmpet med at smide de ekstra kilo, og nu har den 34-årige musiker delt lidt om sin sundhedsrejse med sine mange Instagram-følgere.
Det sker i forbindelse med et opslag, hvor hun deler sin træningsrutine og i et andet opslag, hvor hun viser sig selv frem i en sort sag af en kjole. Det er især på det sidstnævnte oplsag, at det er tydeligt, hvor meget den Grammy-vindende sangerinde har tabt sig.
- Det her skete ikke natten over. For mig skete det ikke en gang på et år. Faktisk er det stadig en proces, hvor jeg arbejder mod skiftende mål, begynder hun i et opslag.

Countrystjernen afslører i samme omgang, at hun landede i en "dyb depression" under sin graviditet, og at det altså også er noget, hun har kæmpet med længe.
- Jeg indså heller ikke, hvor intens efterfødselsdepression er og var, før jeg meget langsomt begyndte at kravle ud. Jeg følte mig fanget i min krop. Jeg kunne ikke engang synge. Så jeg startede langsomt. Metaboliske træninger. Let cardio for at varme min krop op, mine lunger, min stemme og min sjæl.
Har ikke snydt
Ifølge "Ex's & Oh's"-sangerinden har det været afgørende at bryde med de dårlige vaner og gøre det på en måde, som passer til lige netop dig.
- Find den musik, du kan lide! Cykel. Går en tur i svømmehallen, skriver hun.
- Min hjerne fungerer bedre de dage, hvor jeg bevæger min krop. Nogle dage tæller jeg strækmærker. Nogle dage krammer jeg mig selv og siger tak til min krop.
- Jeg har været lille. Jeg har været enorm. Men lige nu er jeg sund.

Selvom der naturligvis er masser af Elle Kings følgere, der hylder hende for den imponerende indsats, så er der også dem, der mistænker hende for at have fået lidt ekstra hjælp for at smide kiloene.
Hun slår dog fast, at det altså ikke er tilfældet.
- Jeg kan ikke fatte, at jeg bliver nødt til at sige det her, men nej, jeg tager noget vægttabsmedicin.
Se de nye billeder af Elle King:
