Kendte20. august 2025
Se billederne: Danske kendiskvinder stråler som smukke seniorer
Danske kendiskvinder beviser til fulde, at alder blot er et tal

Danske kendiskvinder beviser til fulde, at alder blot er et tal
Foto: Hanne Juul, Lars H. Laursen, Mikael Rieck, Martin HøienDet kan godt være, at de alle har rundet 70 år - og altså for længst kunne kalde sig pensionister.
Men en perlerække af Danmarks dejligste damer kan prale med, at de stadig stråler. SE og HØR har her samlet en række billeder af de mageløse modne muser.

Ulla Terkelsen har i nærved seks årtier rapporteret om krig og kongestof – om det er det hæsblæsende liv som udenrigsreporter, der har beriget hende med et langt liv, vides ikke. Sikkert er det dog, at den farvestrålende frøken rundede 81 år tilbage i maj.– Jeg synes, det er mærkeligt, at jeg er blevet så gammel, når man tænker på, hvor usundt jeg har levet. Jeg har flakket meget omkring og har haft en meget forpustet livsform, så man skulle tro, at jeg var faldet død om for længst, sagde hun sidste år til Alt for Damerne.
Foto: Hanne Juul, Lars H. Laursen, Mikael Rieck, Martin Høien
Dansk scenekunsts førstedame, Ghita Nørby, kunne i januar lade sig hylde af venner og kolleger, da hun ramte 90-år. Og her beviste hele Danmarks ”Matador”-Ingeborg, at hun stadig ser fortryllende ud.Selv har den legendariske skuespiller dog før fortalt, at kroppen – trods ynde og elegance – ikke længere vil, hvad hun vil:– Mit hoved tror stadigvæk, at jeg kan alt, men min krop siger, nej, det kan du ikke. Og jeg kan ikke forene de to ting. Jeg gør nogle ting, som jeg kommer til at bøde forfærdeligt for bagefter, lød det i 2020.
Foto: Hanne Juul, Lars H. Laursen, Mikael Rieck, Martin Høien
At være royal betyder rig adgang til kronjuveler og overdådige kjoler. Men selv uden diademer og store rober beviser prinsesse Benedikte, 81, at hun holder sig kongeligt.
Foto: Hanne Juul, Lars H. Laursen, Mikael Rieck, Martin Høien
At være vild med dans er tilsyneladende ikke dumt, hvis man ønsker at se brandgodt ud hele livet – for Anne Laxholm stråler stadig som en stjerne i en alder af 73 år.I år må seerne dog undvære valseveteranen ved dommerbordet. Dansedronningen meddelte sidste år, at hun var færdig i ”Vild med dans”- efter hele 20 sæsoner som fredagsballets fortryllende førstedame.
Foto: Hanne Juul, Lars H. Laursen, Mikael Rieck, Martin Høien
Dansk modes Pink Lady, Lotte Freddie, kan prale med, at fødselsåret er 1935. Selv kan modellen og modeskribenten ikke helt forstå, at 90-års fødselsdagen nu er vel overstået:– Jeg lever og ligner ikke, hvad man plejer at forstå ved 90. Det skyldes både held og gode gener. Jeg gør ikke noget for at holde mig, men jeg sørger for at få det bedste ud af mig selv.Jeg synes ikke, det er pænt at få rynker, og det er da dødssygt, at ens krop ikke længere ser ud, som den plejer at gøre, men når det endelig skal være, har jeg været heldig, at det ikke er gået værre, har frøken Freddie tidligere sagt til Alt for Damerne.
Foto: Hanne Juul, Lars H. Laursen, Mikael Rieck, Martin Høien
At fødselsåret var 1938, er bestemt ikke til at forstå – for Susse Wold ligner ingenlunde én, der har rundet de 86 år.Skuespilleren satte for år tilbage ord på, hvordan hun bevarer sit ungdommelige udseende og sin evige yndefuldhed.– Jeg har nok arvet noget godt bindevæv fra min mor. Og så ryger jeg ikke og drikker kun lidt vin en gang imellem, fortalte Susse til Alt for Damerne i 2013.På det tidspunkt var den smukke skuespiller kun 74. Nu er hun så 86 – og stadig gudesmuk.
Foto: Hanne Juul, Lars H. Laursen, Mikael Rieck, Martin Høien
Vi lærte hende at kende som den purunge og sprudlende manufakturfrue Vicki Arnesen i “Matador”. I dag er purung måske ikke længere så passende, for Sonja Oppenhagen er fyldt 76 år. Men sprudlende må man bestemt sige, at hun stadig er!Her er hun i selskab meden anden mindst lige så aldrende skønhed: 78-årige Birthe Neumann. De to kvinder mødte for alvor hinanden under ”Badehotellet” og er i dag gode venner.
Foto: Hanne Juul, Lars H. Laursen, Mikael Rieck, Martin Høien