Kendte3. marts 2023

Se billederne: Bruce Willis spottet for første gang siden demens-diagnose

Filmstjernen er blevet fotograferet offentligt for første gang, siden hans familie afslørede, at hans tilstand er blevet forværret
Bruce Willis fotograferet i New York tilbage i 2013.
Bruce Willis fotograferet i New York tilbage i 2013.
 Foto: Ritzau Scanpix

Bruce Willis er blevet spottet i offentligheden for første gang, siden hans familie afslørede, at skuespilleren er blevet diagnosticeret med demens.

Den 67-årige filmstjerne blev forleden fotograferet i Santa Monica, Californien, hvor han var ude og drikke kaffe med to venner.

Det skriver Daily Mail, som er i besiddelse af billederne.

Ifølge det britiske medie blev billederne taget torsdag.

"Die Hard"-stjernen var iført en blå sweater, sorte bukser og havde en grå hue på hovedet, mens han hang ud med sine kammerater.

Det er kun to uger siden, at Bruce Willis' familie delte en udtalelse, hvor de fortalte, at skuespillerens tilstand er blevet forværret, og at han aldrig bliver rask igen.

I samme ombæring fortalte de, at lægerne havde givet en mere konkret diagnose på Bruce Willis' tilstand, og at den lyder som værende frontotemporal demens.

- Desværre er kommunikationsvanskeligheder bare ét af symptomerne ved den sygdom, Bruce står over for, lød det fra familien.

- Selvom det er smertefuldt, er det en lettelse endelig at have en klar diagnose, fortsatte familien, som samtidig kaldte sygdommen for "grusom".

Det var afasi, som filmstjernen først blev diagnosticeret med tilbage i foråret 2022. En diagnose, som medfører en nedsat evne til at anvende sproget, hvilket også er et symptom ved demens.

Bruce Willis' familie har løbende opdateret hans fans omkring hans helbred, siden han lagde sin skuespilkarriere på hylden i marts 2022.

"Die Hard"-stjernen er dog kun blevet set et fåtal af gange i offentligheden siden da.

Udover forleden er han senest blevet set i Los Angeles i januar, hvor spiste frokost med nogle venner. Det var blot få uger før, hans demens-diagnose blev offentliggjort.

Sponsoreret indhold