Kendte17. november 2022

Se billederne: “Årgang 0”-Stephanies husbond jubler over stort vægttab

TV 2-stjernens ægtemand, Jeff kan i disse dage klappe stort i hænderne, efter han gennem de seneste seks måneder har gennemgået en stor forvandling
Stephanie Siguenza og Jeff Henkel
Stephanie Siguenza og hendes ægtemand, Jeff Henkel.
 Foto: Martin Høien

Det er kun få uger siden “Årgang 0”-stjernen Stephanie Siguenza kunne dele på sin Instagram-profil, at hun har brug for at trække sig, efter hun har kæmpet med flere personlige ting.

Det er dog ikke kun hende, der har kæmpet med sine indre dæmoner.

Også hendes mand Jeff Henkel, som hun blev gift med i starten af februar i år, har de seneste seks måneder kæmpet en svær kamp.

Det afslører han på sin Instagram-profil.

Her fortæller han ærligt om, hvordan han pludseligt indså, at han var blevet “en stor dreng”, og at da han så vægten sagde 123 kilo, så skulle der ske noget drastisk.

– Jeg kunne næsten ikke kende mig selv mere…, skriver han og uddyber:

– Fra den ene dag til den anden smed jeg sukker, fedt og dårlige vaner væk, og jeg erstattede dem med motion og en sundere livsstil.

I dag, seks måneder senere, har han tabt 25 kilo, og er i dag indehaveren af et “væsentligt bedre humør”, skriver han.

På billederne, han har delt sammen med opslaget, er det også ganske tydeligt, hvilken forandring han har gennemgået.

Han slutter opslaget af med at takke alle dem, han har haft omkring sig, mens Stephanie selv nåede at kommentere opslaget som den første med ordene:

– Jeg er ovenud stolt!, efterfulgt af et hjerte.

Stephanie Siguenza og Jeff Henkel har dannet par i tre år, inden de to altså sagde deres “ja” til hinanden i februar i år.

Sponsoreret indhold