Kendte8. oktober 2022

Se alle billederne: Så vildt bor Miley Cyrus

Den amerikanske superstjerne har netop købt et kæmpehus i Franklin, Tennessee, hvor hun blev født
Miley Cyrus
Miley Cyrus, 29, har lige betalt godt 43 millioner kroner for denne herlighed ude i skoven.
 Foto: MEGA

I skovens dybe, stille ro lyder en gammel folkesang, og selv om Miley Cyrus næppe har hørt og forstået den danske sangskat, så er hun gået efter netop det.

Superstjernen fra USA har i hvert fald netop smidt hele 43 millioner kroner for denne herlighed i sin fødeby Franklin i sydstaten Tennessee.

Det gårdlignende hus blev bygget i 2014, og det er 650 kvadratmeter stort og har en grund på massive 13 hektar.

Huset er hvad amerikanerne ynder at kalde en “ranch”, og her er naturligvis luksus både inde og ude. Blandt andet pool med spa og vippe, putting-green, garage til tre biler og et massivt gæstehus.

Milliardær

Miley Cyrus er datter af countrysangeren Billy Ray Cyrus, som storhittede med nummeret “Achy Breaky Heart” i 1992, og selv blev hun først kendt fra rollen som Hannah Montana på Disney Channel.

Senere begyndte hun sin popkarriere, og har effektivt forsøgt at fralægge sig sit tegneserieimage ved at smide tøjet i flere omgange.

Operationen lykkedes, og ifølge amerikanske medier skulle den bare 29-årige stjerne være god for 1,2 milliarder kroner.

Hjemme hos Miley Cyrus

Sponsoreret indhold