Se alle billederne: Kendistræf til Røde Kors Klub 10 i Roskilde
Kendte til Klub 10 med Røde Kors
Der har været fuld knald på de sidste par dage, hvor kendisser har gået rundt i smatten og mænget sig i mediebyen for at have en fest på Roskilde Festival.
Dog er flere kendte ansigter i dag taget væk fra det orange område i velgørenhedens tjeneste.
Traditionen tro afholdt Røde Kors deres famøse Klub 10 og Klub 100, hvor fremtrædende kultur- og erhvervsfolk, der via deres status sørger for at samle store beløb ind til Røde Kors, mødes på rockmuseet Ragnarock.
Se alle billederne i toppen af artiklen.
Om Klub 100 og Klub 10
Klub 10 består af ca. 10 personer fra kultur- og erhvervslivet, som hvert år udpeges af Røde Kors og får et år til at søsætte kreative og indbringende projekter, der kan generere penge til organisationens hjælpearbejde.
Efter et års ihærdig indsats fortsætter Klub 10-medlemmer som ambassadører for Røde Kors i Klub 100. Klub 10 og Klub 100 har de seneste 10 år indsamlet mere end 50 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde.
Klubmedlemmerne er erhvervsfolk, skuespillere, musikere, tv-værter, designere og andre kendte med fingeren på det moderne samfunds puls. Sammen danner de et korps af Røde Kors-ambassadører med det fælles mål at bruge deres særlige kompetencer og netværk til fordel for Røde Kors’ arbejde med at hjælpe mennesker i nød.