Se alle billederne: Kendistræf til Monique Spartalis' 40-års jubilæum

Det strømmede ind med kendte ansigter, da Monique Spartalis torsdag aften inviterede til fest i Musikhuset i København.
I år er det nemlig 40 år siden, at sangerinden underskrev sin første pladekontrakt, og derfor havde hun naturligvis inviteret til jubilæumsfest.
Monique Spartalis kickstartede sin karriere som 17-årig, da hun underskrev sin første pladekontakt med EMI music. Her indspillede hun blandt andet singlen "Kun os to" sammen med sit daværende band "Notre Dame".

Siden har sangerinden medvirket i en lang række musikalske forestillinger, sunget velkendte melodier såsom "Vindens farver" fra "Pocahontas" og udgivet musik i genrerne pop, gospel, disco og soul.
Forsidefrue Janni Ree, kendisfrisør Dennis Knudsen og skuespiller Anders Bircow var blot nogle af de mange gæster, der var at finde til fejringen.
Du kan se billeder af alle de kendte fra fejringen i galleriet herunder.