Kendte18. marts 2024

Scott Disick chokerer med voldsomt vægttab: - Han ligner jo et heroin-vrag!

Realitypersonligheden har gjort mange bekymrede, efter han er blevet spottet betydeligt tyndere, end han plejer at være
West Hollywood, CA - *EXCLUSIVE* - **WEB MUST
Scott Disick har tilsyneladende været gennem et betydeligt vægttab den seneste tid.
 Foto: Hedo Javi/Backgrid/Ritzau Scanpix

Er Scott Disick okay?

Det er spørgsmålet, der florerer i stor stil på sociale medier, efter den 40-årige realitypersonlighed forleden blev spottet betydeligt tyndere end normalt.

Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie var Scott Disick i weekenden i byen med en gruppe venner og en "mystisk kvinde", som senere er blevet identificeret som værende en 28-årig ved navn Sarah Bauer.

De to forlod en natklub i Los Angeles sammen, og på billeder er det tydeligt at se, at der er meget mindre af Scott Disick, end der plejer at være.

På sociale medier er det strømmet ind med kommentarer fra folk, der er i decideret chok over hans voldsomme vægttab.

Her bliver han sammenlignet med alt fra "et lig" til "et heroin-vrag", mens mange også er decideret bekymrede for hans helbred.

- Det der ligner ikke Ozempic (slankemiddel, red.). Det ligner, han er dødeligt syg, skriver en på X for eksempel.

Scott Disick har ikke kommenteret den massive fokus på hans vægt.

Realitypersonligheden blev kendt gennem "Keeping Up With the Kardashians", hvor han i begyndelsen var gift med Kourtney Kardashian, som han har tre børn med.

De to gik dog fra hinanden i 2015 - især på grund af Scott Disicks massive trang til at feste lidt for hårdt.

Scott Disick er angiveligt single i dag, mens Kourtney Kardashian har giftet sig med Blink 182-trommeslageren Travis Barker, som hun også har fået et enkelt barn med.

Sponsoreret indhold