Kendte16. juli 2021

Scooter Braun indrømmer omdiskuteret terapiforløb inden skilsmisse: Havde mørke tanker

Musikmanageren og konen gennem syv år valgte tidligere på ugen at lade sig separere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/scooter_braun_front.jpg
 Foto: MEGA

Det kom som en overraskelse for de fleste af den verdenskendte Justin Bieber-managers millioner af fans, da det tidligere på ugen kom frem, at han og konen Yael Cohen skulle skilles.

Især fordi han så sent som i sidste uge kunne takke sin kone med et rørende opslag på sin Instagram-profil i forbindelse med deres syv års bryllupsdag.

- Takket være dig, så er jeg vokset, jeg er blevet presset til at blive den bedste version af mig selv, og jeg fortsætter med at lære og blive bedre. Det er alt sammen sket, fordi du er kommet ind i mit liv, skrev han blandt andet til billedet, der viste parret på deres store dag.

Artiklen fortsætter under opslaget

Men nu er det kommet frem, at tiden op til den ønskede skilsmisse åbenbart ikke har været den nemmeste for Braun.

Ville ikke indrømme

Det fortæller han ærligt i en podcast, efter at Page Six tilbage i efteråret kunne afsløre, at han var tjekket ind på det lettere omdiskuteret spirituelle terapiforløb; Hoffmann Process-programmet.

Noget han dengang selv benægtede, men nu indrømmer.

- Min kone og jeg begyndte at høre en del rygter om, at jeg skulle være blevet skør. Men det var slet ikke sådan, det hang sammen. Jeg følte bare ikke, at jeg var til stede i mit liv, og de mennesker omkring mig, som elskede mig, jeg kunne mærke deres smerte, fortæller han i podcasten ”On Purpose”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega761613_013_1.jpg
 Foto: MEGA

Musikmanageren og hustruen er lige nu separeret. Foto: MEGA

Manageren begyndte at få det ganske svært og oplevede ”meget mørke tanker”.

- Det var den ultimativt mørke tanke, at jeg ikke var nok, at jeg ikke skulle være her. Og jeg tænkte med det samme; hvad laver jeg her? Og jeg har aldrig haft det sådan før. Og derfor valgte jeg at tjekke ind på Hoffmann-projektet dagen efter, afslører han.

HVAD ER HOFFMANN PROJEKTET?

Retreatet har eksisteret siden 1967, hvor det blev oprettet af Bob Hoffmann. Det er en uges retreat for de mennesker, der er ”seriøse omkring ændring”.

Ifølge instituttet selv hjælper retreatet dem, der er tjekket ind med at blive ”bevidst om at afbryde forbindelsen med negative tankemønstre og adfærd på et følelsesmæssigt, intellektuelt og åndeligt niveau for at kunne foretage betydelige positive ændringer i dit liv”.

Scooter indrømmer videre, at han fire gange tidligere har overvejet at lade sig selv tjekke ind på retreatet, men i sidste ende ikke gjorde det.

- Men nu gik det op for mig, at jeg har en kone, at jeg har børn. Jeg lærte, at jeg elsker nogen mere, end jeg elsker mig selv, og det at elske dem fik mig til at tage skridtet og arbejde med mig selv.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på: 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold