Kendte24. marts 2022

Scarlett Johansson sælger ud: Taber millioner

Av for den da
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega806782_041.jpg
 Foto: MEGA

Efter to år har Scarlett Johansson endelig formået at få solgt sin penthouselejlighed på Manhattan i New York.

Den 38-årige filmsstjerne har dog måttet acceptere et overordentligt økonomisk klask for at komme af med luksuslejligheden, der har to soveværelser og to badeværelser.

Det skriver New York Post.

Ifølge det amerikanske medie har Scarlett Johansson nemlig "kun" fået 1,87 millioner dollars for lejligheden, som hun ellers gav 2,1 millioner for tilbage i 2008.

Det betyder, at skuespillerinden har tabt 223.000 dollars på lejligheden, hvilket svarer til omkring halvanden million danske kroner.

Derudover kommer alle de penge, som Johansson har smidt i renovationer og forbedringer i løbet af årene.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega711385_008.jpg
 Foto: MEGA

Scarlett Johansson med sin bedre halvdel, komikeren Colin Jost. Foto: MEGA

Scarlett Johansson satte lejligheden, der har udsigt ud over East River, til salg i juli 2020.

Dengang ønskede hun at få 2,5 millioner dollars for den, men i december 2021 opgav hun og satte prisen ned til 1,89 millioner dollars.

"Black Widow"-stjernen skal dog ikke frygte at gå sulten i seng, da hun både i 2018 og 2019 var den bedst betalte skuespillerinde i verden.

Hun har desuden en formue på omkring 165 millioner dollars, hvilket svarer til 1,1 milliarder danske kroner.

Sponsoreret indhold