Saveus åbner Grøn Koncert: Hård start

Hård sidevind og grå skyer hænger over Amager, hvor Saveus netop nu har skudt dette års Grøn Koncert i gang.
I år kan Grøn fejre 40 års jubilæum, men det er ikke helt til at mærke på publikum, som blev lukket ind på pladsen blot en halv time før showstart.
Det hele skal lige i gang, og publikum har endnu til gode at få hældt de første fadøl i halsen.
Danmarks første "X Factor"-vinder startede ellers ud med flere af de store hits "Levitate Me", men det var langt fra hele pladsen, som gyngede. Hvilket også er forståeligt nok.
Vejret indbyder endnu ikke til abefest, men mon ikke det kommer, når de første shotsrør og kander med fadøl er kørt ned.

Programmet er i hvert fald ikke til at klage over. I løbet af dagen bliver gæsterne på Amager forkælet med noget af det bedste, som dansk musik har at byde på.
Udover Saveus optræder også Aqua, Artigeardit, Mø, Medina, Benjamin Hav og familien, Andreas Odbjerg og L.O.C..
SE og HØR er på plads til Grøn og dækker festen og koncerterne tæt hele dagen, så følg med!