Kendte6 timer siden

Saszeline og Frederik Fetterleins søn skrev kontrakt i FCK: - Det går skidegodt

Sidste år skrev Saszeline og Frederik Fetterleins søn Sean kontrakt med FC København i håbet om at komme gennem nåleøjet i hovedstadsklubbens akadami
Saszeline sætter ord kærlighed og søns karriere i FC København.
 Video: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen tilgav utro ekskæreste - Men jeg glemmer det aldrig!

I maj 2024 skrev Saszeline og Frederik Fetterleins søn kontrakt i FCK.

Med lidt over et år i københavnerklubben, afslører Saszeline nu til SE og HØR, at sønnike stadig trives i bedste velgående i klubben.

- Det går skidegodt, han er jo i FCK. Han trives derude og er meget målrettet og disciplineret.

- Han er ikke en som drikker, fester og kysser med piger. Han er egentlig bare målrettet og har en drøm om at gøre sig som fodboldspiller, så det støtter jeg ham meget i, lyder det fra Saszeline, der er mødt op til "Vi Elsker" i Rødovre lørdag.

Det betyder derfor også, at Saszelines søn Sean mangler backstage til musikfesten - hvor sangerinden optræder - fordi han har travlt med at løbe rundt i fodboldstøvlerne i centrum af København.

I skrivende stund spiller han U17 og skifter til U19-holdet, hvor han på et tidspunkt håber at komme til at ende på græsplænen i Parken.

- Han spiller lige nu. Jeg synes, han gør det rigtig godt, og det er også, det som jeg får at vide, fortæller sangerinden.

Det er dog ikke på enhver bekostning, at sønnike skal jagte fodboldkarrieren, mener Saszeline

- Men det, der er med fodbold, er, at det hele tiden er større, højere og mere konkurrence. Så det skal jo hele tiden level up.

- Så det, jeg kan gøre som mor, er at støtte ham i processen. Jeg håber, han forfølger sine drømme. Det er vigtigt, han har hjertet med sig, fortæller hun.

Sponsoreret indhold