Kendte30. august 2024

Saras travle sommer: Nu skal hun være med i "Vild med dans"

Sara Lygum blev for kort tid siden gift - Og fredag morgen kunne hun selv og TV2 så dele endnu en nyhed om hende
Sara Lygum skal danse med Damien Czarnekci.
Sara Lygum skal danse med Damien Czarnekci.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Lær dem at kende: Her er "Vild med dans"-parrene

De ti nye par, som skal kæmpe om titlen som Danmarks modigste danser, er netop blevet annonceret af TV2.

Én af dem, er den kendte tv-vært Sara Lygum, som skal danse sammen med Damien Czarnecki.

Dermed må man også sige, at det har været en travl sommer for tv-værten, der er bedst kendt for TV2-programmet "3 x Beliggenhed".

Det er nemlig ikke engang en måned siden, at Sara Lygum blev gift med Jonas Kromann-Larsen.

Og nu skal Saras Lygum så være med, når TV2 åbner for "Vild med dans"-ballet om ganske kort tid.

Sara Lygum er et af de mest kendt ansigter i årets "Vild med dans".
Sara Lygum er et af de mest kendt ansigter i årets "Vild med dans".
 Foto: Søren Jul Lamberth

Hendes dansetræning er da også allerede begyndt. Det afslører hun på Instagram:

"Om 3 uger skifter vi disse trapper ud med nogle, der er en smule mere glamourøse," skriver hun i opslaget, som fortsætter:

"Dansetræningen er i fuld gang, og vi glæder os for vildt til at indtage hele Danmarks dansegulv."

"Helt nede på jorden"

Da Sara Lygum blev gift tidligere i august, var der formentlig tale om en afslappet bryllupsfest.

Det var nemlig præcis det, som parret ønskede sig.

Det udtaltr Sara Lygum selv til BILLED-BLADET forud for vielsen:

- Vi har ikke planlagt noget specielt. Vi vil gerne have en fest helt nede på jorden, hvor man kan smide skoene og bare have det hyggeligt og sjovt.

Sara har børnene Astrid og Oskar fra et tidligere forhold, mens Jonas er far til tre børn.

Sponsoreret indhold