Kendte30. marts 2025

Sarah Tiedt og Türker Alici i Thailand: - Det er ubehageligt

Det danske realitypar, der lige nu er på ferie i Thailand, er klar til at evakuere, hvis det bliver nødvendigt
Sarah Tiedt og Türker Alici er klar til at pakke kufferten, hvis situationen ændrer sig på øen Koh Lanta. 
Sarah Tiedt og Türker Alici er klar til at pakke kufferten, hvis situationen ændrer sig på øen Koh Lanta.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Endelig! Sarah Tiedt og Türker Alici afslører datterens navn

Det seneste dage har bestemt ikke været uden bekymringer for det danske kendispar Sarah Tiedt og Türker Alici.

Realityparret og deres lille datter befinder sig nemlig i Thailand, der lige nu er ramt af store efterskælv efter det massive jordskælv i Myanmar, og den tanke er ubehagelig.

Det fortæller de til Ekstra Bladet.

- Vi har været på Koh Lanta den sidste uges tid. Vi har ikke mærket jordskælvet, men vi bemærkede, at vandet havde trukket sig langt tilbage på flere strande, og vi snakkede kort om, at det er et tegn på tsunami, så i forhold til den del synes jeg, det er ubehageligt, fortæller Sarah Tiedt, der blandt andet har medvirket i "Paradise Hotel".

Parret er i øjeblikket i sikre hænder, men de fortæller, at de er forberedt på at skulle evakuere, såfremt situationen skulle ændre sig på øen.

'Paradise Hotel'-parret er klar til at pakke kufferten, hvis meldingen ændrer sig på Koh Lanta.
'Paradise Hotel'-parret er klar til at pakke kufferten, hvis meldingen ændrer sig på Koh Lanta.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Voldsomt jordskælv

Det var fredag morgen dansk tid, at jordskælvet, der blev målt til en styrke på 7,7, ramte nordvest for Mandalay i Myanmar.

Rystelserne fik flere bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af landet, der ligger i det sydøstlige Asien.

Skælvet kunne mærkes flere steder i Asien, og i Thailands hovedstad, Bangkok, har mindst 17 personer mistet livet. De fleste af de omkomne er arbejdere, der blev fanget i et sammenstyrtet højhus, der var i gang med at blive opført.

Fredag oplyste Udenrigsministeriet, at de ikke har kendskab til danskere, som er kommet alvorligt til skade i forbindelse med jordskælvet i Sydøstasien.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-30/20250330055918733_1000-%281%29.jpg
Redningsfolk får søndag morgen assistance fra hunde til at finde frem til døde og levende efter kollapset af højhuset i Bangkok.
 Foto: Patipat Janthong/Reuters

Sponsoreret indhold