Kendte27. november 2020

Sarah Grünewald taler ud om tabet af sin bror

I går kunne ”Vild med dans”-værtinden Sarah Grünewald afsløre, at hendes bror var død. Nu sætter hun flere ord på tabet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I går fortalte ”Vild med dans”-værtinden Sarah Grünewald, at hun på tragisk vis har mistet sin storebror Kai.

På sin instagram-profil delte hun et billede af sin storebror Kai og skrev, at hun ”for tre uger siden” kyssede ham farvel.

Nu sætter hun så flere ord på tabet. Det sker også på hendes instagram-profil, hvor hun i går aftes delte en story. Her fortæller hun, at storebroren Kai døde af kræft.

- For en måned siden fløj min lillebror og jeg ned til ham udenfor Düsseldorf og kyssede ham farvel, og han blev faktisk begravet i dag, så jeg har tændt et lille lys for ham, fortæller Sarah Grünewald i sin story.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201023_hjp2853.jpeg
 Foto: Hanne Juul

For tre uger siden mistede Sarah sin storebror til kræft. Foto: Hanne Juul

Da den 36-årige vært tidligere på måneden dækkede det store ”Vild med dans Knæk Cancer”-show blev hun tydelig bevæget, da hun læste hilsner og historier op fra andre kræftpatienter og pårørende. Og der var altså en særlig årsag til, at hun havde så svært ved at holde tårerne tilbage:

- Jeg landede direkte fra Düsseldorf til Knæk Cancer, som jeg skulle afvikle på ”Vild med dans”.

- Jeg er så glad for, jeg har en produktion, som passer så sindssygt godt på mig, og at jeg fik lov til at læse nogle hilsner op, som ikke var alt for nærliggende til min egen situation på det tidspunkt, fortæller Sarah Grünewald videre.

Hun forklarer også, hvorfor hun ikke har fortalt om broderens sygdom og død før nu:

- Jeg tror også grunden til, jeg ikke har delt det her med min storebror før nu, er, fordi jeg egentlig bare havde brug for at gå på arbejde og være Sarah, og at der ikke var for mange, der vidste det.

- Det kender i sikkert godt, når man ikke har det vildt godt, fortæller Sarah.

Sponsoreret indhold