Sarah Grünewald må melde afbud: Mister pludselig stemmen

Sarahs skønne røst er næsten pist væk

Sarahs skønne røst er næsten pist væk

Foto: Hanne Juul

Man kan næsten indstille sin kalender efter det.

36-årige Sarah Grünewald, som hver uge guider seerne gennem standard – og latingenrer i TV2’s ”Vild med Dans”, bliver hvert år i december hårdt ramt på sin stemme.

I øjeblikket er hun aktuel som skuespillerinde i rollen som servitricen Maja i Søren Kragh-Jacobsens biograffilm ”Lille Sommerfugl”, men premieren i aften er for Grünewalds vedkommende i fare. 

”Det starter med lidt ondt i halsen… Og så mister jeg stemmen,” skriver tv-værten på sin story på Instagram.

Hun forklarer, at det er et evigt tilbagevendende problem på denne tid af året.

Stadig tre programmer tilbage

”Det er det samme hvert år, og altid i december. Lige efter ”Vild med dans”-finalen. I år er vi startet senere på dansen, og der er derfor 3 smukke programmer tilbage, som jeg virkelig gerne vil have min stemme tilbage til, tak!!”

På den efterfølgende story skriver smukke Sarah videre, at hendes tur på den røde løber ved premieren onsdag aften vist heller ikke kan blive til noget.

Hun er simpelthen for stum til at kunne snakke med journalister.

Den 36-årige tv-babe får ellers hårdt brug for stemmen de næste tre lørdage, hvor hun sammen med medvært Christiane Schaumburg-Müller står for at styre de sidste afgørende runder af dansekonkurrencen på TV2. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close