Kendte 22. januar

Sarah Ferguson citerede dronning Elisabeth til Lisa Marie Presleys mindehøjtidelighed: – Sorg er prisen, vi betaler for kærlighed

Sarah Ferguson, der er hertuginde af York og tidligere har været gift med den skandaleramte prins Andrew, holdt en rørende tale til Lisa Marie Presleys mindehøjtidelighed
Her står Sarah Ferguson på talerstolen ved Lisa Marie Presleys mindehøjtidelighed, der blev afholdt ved Graceland søndag. nbsp;
Her står Sarah Ferguson på talerstolen ved Lisa Marie Presleys mindehøjtidelighed, der blev afholdt ved Graceland søndag.
Foto: Grho/Backgrid/Ritzau Scanpix

Det var et uventet, men nært venskab, som 63-årige Sarah Ferguson udviklede med Lisa Marie Presley.

Men ingen var nok klar over, hvor tætte de to kvinder var, før hertuginden af York søndag trådte op på talerstolen til Lisa Marie Presleys mindehøjtidelighed.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Her holdt prins Andrews ekskone ifølge Daily Mail en rørende tale, der hyldede Lisa Marie Presley, som hun kaldte for "sissy", fordi de var som søstre.

– Sissy dette er for dig med stor hengivenhed. Min afdøde svigermor (dronning Elizabeth, red.), plejede at sige, at intet kan blive sagt for at fjerne den pinsel og den smerte ved disse øjeblikke, for sorg er den pris, vi betaler for kærlighed, og hvor havde hun ret, lød det fra Ferguson.

Ifølge Daily Mail mødte de to kvinder hinanden i USA tilbage i 2009, og samme år varPresley gæst ved hertugindens 50-års fødselsdag.  

I sin tale rakte hun også ud efter Lisa Marie Presleys efterladte, hendes mor Priscilla og hendes tre døtre:

– I dag taler vi om Lisa Marie. Vi ser på Priscilla som en mor til Lisa Marie, vi ser på Lisa Marie og siger, du har mistet en søn. Mødre, der mister børn, der er ingen ord for det. Så i dag skal vi tale om handling, lød det fra Sarah Ferguson, der fortsatte:

– Handling er den eneste måde, vi kan bevæge os frem, så vi kan tænde for flammen. Så for Riley, for Haroer og Finley og hele familie, vi marcherer fremad og støtter jeg. Alle er vi med jer. I skal bare række hånden frem, og så er vi der. Jeg vil helt sikkert være der.

Tusindvis af fans valfartede til Graceland for at mindes Lisa Marie Presley. 
Foto: John Amis/AP/Ritzau Scanpix

Søndag strømmede det til med familie og fans til Graceland i Memphis, hvor det sidste farvel til Lisa Marie Presley skulle sige.

Mindehøjtideligheden, som var åben for offentligheden, indeholdt ifølge Daily Mail optrædener fra Alanis Morissette og Axl Rose, ligesom Sarah Ferguson, der er hertuginde af York og nær veninde til Lisa Marie Presley, holdt en mindetale.

Sponsoreret indhold