Kendte21. august 2023

Sara Maria Franch-Mærkedahl knust: Far skal på hospice

Der har været stille på skærmskønhedens Instagram, og det er der en god grund til, afslører hun
Sara Maria Franch-Mærkedahl og hendes familie går gennem en svær tid.
Sara Maria Franch-Mærkedahl og hendes familie går gennem en svær tid.
 Foto: Dan Mariegaard

Der har ikke været mange stories og opslag på Sara Maria Franch-Mærkedahls Instagram på det seneste, og det er ikke gået ubemærket hen hos hendes knap 30.000 følgere.

I et nyt opslag forklarer den 43-årige tv-vært nu, hvorfor der har været stille på hendes Instagram-profil.

– Min lille papi har det desværre rigtig dårligt. Og mit hjerte er helt utrolig ulykkelig over situationen. I morgen kommer han på hospice, og det skal mit system lige rumme, skriver hun i et opslag, hvor hun tilføjer, at hun nok også fremover ikke kommer til at være så aktiv på sin Instagram.

I opslaget deler Sara Maria Franch-Mærkedahl en række fotos, hvor hendes døtre Kastanje og Vega Marie står med hendes far under teksten "Verdens bedste morfar". Derudover deler hun også et foto af sin far.

Det strømmer ind med tanker til det ærlige opslag: Blandt andet har skuespiller Ditte Hansen, "Vild med dans"-veteran Silas Holst og tv-vært Heidi Frederikke sendt en hjerte-emoji i kommentarfeltet.

SE og HØR har fået lov til at citere Sara Maria Franch-Mærkedahls Instagram-opslag. Hun har ikke yderligere at tilføje, da hun gerne vil have tid til at trække vejret midt i den svære situation.

Sponsoreret indhold