
Sara Lygum i uheld derhjemme: Slap for skadestuen

LÆS OGSÅ: Katjing: Sara Lygum tjener millioner på hussalg
De fleste ulykker sker i hjemmet.
Det kan Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed-stjernen Sara Lygum skrive under på.
For nylig kom tv-profilen nemlig galt afsted, da hun håndterede en stanleykniv – og resultatet blev en finger, der måtte have førstehjælp på stedet.
– Jeg fik simpelthen skåret mig en god stanleykniv, fortæller Sara Lygum til SE og HØR.

Heldigvis har hun en mand, der ikke bare er sød, men også kan sit kram som læge. Et sæt evner, der tydeligvis faldt ud til Sara Lygums fordel.
Hun slap således for en tur på skadestuen, hvilket hun personligt er ganske tilfreds med.
I stedet måtte parret improvisere for at få den udsatte finger på rette køl.
– Den har vi måttet klippe af og sætte ind som støtte – så måtte vi lige være kreative, forklarer hun om trægaflen, der blev en del af den hjemmelavede behandling.

Selvom fingeren nu er pakket godt ind, har uheldet sine praktiske konsekvenser.
– Det er lidt svært at skrive på computer med sådan en finger, det vil jeg gerne indrømme.
– Det skal bare lige have en uge, og så er jeg klar igen.
På Instagram har hun delt et billede, hvor hun smilende viser sin bandagerede finger frem – og forsikrer sine følgere om, at hun er i godt humør trods uheldet.
