
Sanne Salomonsen snavede med Kim Larsen: - Som at blive kysset i hele ansigtet på én gang

LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsens vilde liv: Gravid som 17-årig
Sanne Salomonsen har de seneste dage skabt overskrifter takket været sin nye bog, "Det hele".
Her fortæller hun nemlig om vilde historier fra sit liv - også om det hemmelige forhold til kollegaen Thomas Helmig, der endte med at udvikle sig til en intens kærlighedsaffære.
Men den 69-årige rockmama fortæller også om sine unge dage, hvor der ifølge hende var masser af gang i gaden. Så meget, at hun sågar endte med at få hele to aborter i en alder af blot 17 år.
I sine unge dage festede hun også løs på natklubber og jazzsteder i København.
Blandt andet besøgte hun gerne den ikoniske jazzklub La Fontaine, hvor hun optrådte med blues eller jazzstandarder og mødte folkehelte som Preben Kaas og Dirch Passer.
Også Gasolin-drengene gjorde hun sig bekendt med. Faktisk så meget, at det en aften endte med et stort kys fra ingen ringere end Kim Larsen selv.
"En aften kørte han mig hjem på styret af sin cykel. Da vi sagde farvel, gav han mig et kys med sin kæmpestore mund," skriver Sanne Salomonsen og fortsætter:
"Det føltes som at blive kysset i hele ansigtet på én gang."

Det var dog ikke noget, der udviklede sig til mere end et enkelt kys. Til gengæld blev det til "begyndelsen på et venskab," hvor man "altid vidste, at den anden var der, hvis man havde brug for et råd."
"Det hele" af Sanne Salomonsen er udkommet på Politikens Forlag.
