Kendte26. juni 2023

Sangstjernen Kim Petra udsender cover af Anne Linnet-hit

Den kendte sangerinde er tydeligvis imponeret af vores danske rockmama
Anne Linnet spiller på bøgescenen på Smukfest, Skanderborg, lørdag den 6. august 2022. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Anne Linnets hitsang er blevet udgivet af sangstjerne i ny engelsk version.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke kun herhjemme, at Anne Linnet har mange fans.

Den danske rockmama har tilsyneladende også formået at imponere store stjerner i udlandet.

I hvert fald har den tyske popstjerne Kim Petra, der har vundet en Grammy for sit "Unholy"-samarbejde med Sam Smith, nu udgivet en coverversion af et af Anne Linnets helt store hits.

Det skriver Soundvenue.

Ifølge mediet er der tale om sangen "Tusind stykker" fra 1988.

Kim Petra har nemlig udgivet en sang ved navn "Thousand Pieces" på sit nyudgivede debutalbum, og den er simpelthen en nyfortolkning af Anne Linnets sang.

"Thousand Pieces" er fjerde sang på albummet, der hedder "Feed the Beast", og sangen er allerede så stort et hit, at Kim Petra i hvert har optrådt med den i The Today Show.

Hør Anne Linnets originale udgave herunder:

Sponsoreret indhold